Nu kan du tilmelde dig til Dallund-slot tur i uge 42
Traditionen tro afvikles Victor Denmark Junior rundt om Odense i uge 42, hvor stort set alle ungdomsrækker er repræsenteret.
For 6. år i træk kan SIF Ungdom og klubbens trofaste sponsor, Dallund Slot, tilbyde overnatning samt måltider på Dallund Slot ifm. Victor Denmark Junior v Odense.
De foregående år har været store succeser, hvor vi udover turneringerne rundt om i Odense, har haft nogle fornøjelige dage på Dallund.
Hvad skal jeg gøre, hvis mit barn og jeg gerne vil deltage?
- Tilmeld dig turneringen via. badmintonplayer
- Find ud af hvilke dage dit barn deltager i Victor Denmark Junior.
- Du skriver dernæst en mail indeholdende antal personer (typisk 1 barn og 1 forælder), samt datoer I ønsker overnatning. Reservationen er bindende. Slottet er reserveret til SIF fra mandag d. 13. oktober – lørdag d. 18. oktober.
- Der findes både enkelt- samt dobbeltværelser på Dallund Slot - begge kan suppleres med en extra opredning.
Hvad kan mit barn forvente?
- Udover turneringselementet, og baseret på foregående års erfaringer, så vil dit barn have en fest og nogle fornøjelige dage sammen med alle SIF vennerne.
Hvad kan jeg som forælder forvente?
- Udover nødvendigheden af at du som forælder selv deltager – da du selv vil være ansvarlig for dit barns transport til badmintonturneringen - så kan du forvente hyggeligt samvær med andre forældre fra SIF Ungdom.
Hvad koster det og hvad er inkluderet i prisen?
- Det koster 600 kr. pr. pers. pr. nat i dobbeltværelse.
- Morgenmad og aftensmad på Dallund Slot er inkluderet i prisen.
- Sengelinned og håndklæder er inkl.
- Øl, vin og vand kan købes til rimelige priser på slottet.
- 50% af ugens omsætning returneres til SIF som sponsorat målrettet ungdomsafdelingen.
Tilmelding & Spørgsmål
- Tilmelding eller spørgsmål sendes til Anton Hansen på: fasanton@gmail.com
- Tilmeldingsfristen er søndag d. 28.sept, efter først-til-mølle princippet, da der er begrænsede pladser.
- Vi har de seneste gange fyldt alle værelser på Dallund, så skynd jer at melde jer til!
Hvad sker der efter min tilmelding?:
- Ud fra først-til-mølle princippet opgøres listen af tilmeldinger efter tilmeldingsdeadline søndag d. 28. september.
- Herefter formidler USU i flere detaljer, hvordan vi koordinerer uge 42 sammen.
Vi håber I har lyst til at deltage - det bliver sjovt.